COBI Byggeklodser Supermarine Spitfire Jagerfly - 280 klodser

COBI Byggesæt Supermarine Spitfire Jagerfly

Flyet var bygget med en meget ny teknik. Men vejen var lang fra tegnebordets første udkast til det endelige resultat, der skulle være det første af 20.351 fly i over 40 forskellige grundversioner. Produktionen løb fra 1938 til 1948, og stykprisen var på 12.604 £ (1939).

I første halvdel af 1930'erne var alle britiske jagerfly stadig biplaner, og da Tyskland var begyndt at udvikle monoplaner med lukket cockpit og høj tophastighed (bl.a. Messerschmitt Bf-109), var tiden inde til at skabe et modstykke.

Den første prototype (nr. 224 fra 1933) var med 'mågevinger' (vinger med et opadvendt 'knæk' nær flykroppen, mest kendt fra den tyske Ju 87), fast understel og 2-bladet propel, men motorkølingen var upålidelig, og flyet var langsomt og manglede motorkraft.

Andet udkast var tættere på slutresultatet. Et slankt fly med lavtsiddende vinger, lukket cockpit, der gik fladt over i bagkroppen, og en nyudviklet V12-motor fra Rolls-Royce. Det fløj første gang 5. marts 1936 og blev grundlaget for produktionen efter en række forbedringer. Selve grundkonstruktionen var en monocoque (enkeltskal), hvorom flykroppens sider blev bygget uden indre stivere, og hvor spanterne sammen med aluminiumsbeklædningen gav styrken (samme teknik, passagerflyet DC-3 blev lavet med). Vingerne var boltet direkte på kroppen og havde ingen midtersektion (tværgående bjælker fra vinge til vinge). Produktionen var mere omstændelig end for 'konkurrenten' Hurricane, men de første fly blev leveret i 1938, og ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 var der 2.160 fly i bestilling.

Det var mest Spitfire mk.I (første version) og Hurricanes, der udkæmpede slaget om England. Men Spitfire mk.II var allerede leveret i mange eksemplarer. Dette fly fik et mere rummeligt cockpit og bedre armering, og i løbet af produktionen fik den en anden vinge med plads til maskinkanoner, der kræver en mere solid montering.

Spitfire mk.III var ændret på væsentlige områder, men på grund af behovet for mange fly på kort tid forblev den prototype, og i stedet produceredes Mk.V, der fik kraftigere motor. Det var den, der blev lavet flest af, i alt næsten 6.500 stk. (de fleste med enten 'b'- eller 'c'-vinger).

Mk.VI blev bygget til større højder med trykkabine og forøgede 'c'-vinger.

Og således blev model efter model lavet til specielle formål eller med forbedringer: Større rorflader, ændret cockpit (Mk.XVI fik 'boblecockpit' med meget bedre udsyn bagud). Fire i stedet for tre propelblade, og senere fem. De sidste modeller havde nye vinger, der også kunne bære raketter.

På et tidspunkt i udviklingen af Spitfiren blev der eksperimenteret med en helt ny type vinge med stærkt forbedret profil, og et par prototyper blev bygget under navnet Spiteful. Som mk.III blev den ikke masseproduceret på grund af den komplicerede teknik. Der blev i alt lavet 17.