Tilbud

COBI Byggesæt WW2 Panzer 1 Ausf. A - 330 Klodser

209,00 DKK 225,00 DKK

Vejl. udsalgspris 225,00 DKK


COBI Byggesæt Panzer 1 Ausf. A

COBI World War II - Historical Collection Legetøj

Indeholder 330 klodser & 1 Soldat

Måler: L15,5 x B8,5 cm

3+ Ikke velegnet for børn under 36 måneder. Indeholder små dele, der kan skabe risiko for kvælning hvis de puttes i munden, sluges eller indåndes.


Model/Varenr.: C2534
Lagerstatus: 5 stk. på lager
stk.

COBI Legetøj Historical Collection Panzer 1 Ausf. A

Panzer I var den første kampvogn, der blev designet og sat i produktion i Tyskland efter den Første Verdenskrig. I 1932 udarbejdede man specifikationerne for en let (5 ton) kampvogn, og disse blev sendt til Rheinmetall, Krupp, Henschel, MAN og Daimler-Benz. I 1933 valgte man Krupps design. Den var baseret på den britiske Carden Loyd Mk IV Tankette, som Tyskland i al hemmelighed havde købt to af fra Sovjetunionen.

Versailles-traktaten forbød Tyskland at producere kampvogne, så den blev i starten kaldt for en Landwirtschaftlicher Schlepper (jordbrugstraktor). Designet blev modificeret i 1933 for at kombinere Krupp-chassiset med tårnet fra Daimler Benz. I 1934 fik den endelige version navnet Panzer I Ausf A (udgave A), og produktionen blev påbegyndt i juli.

Oprindeligt var Panzer I beregnet til opklaring og infanteristøtte, men dens vigtigste formål var at træne mandskabet til de senere tyske kampvognsenheder. Meningen var løbende at erstatte Panzer I med tungere kampvogne, men da den 2. verdenskrig startede, blev Panzer I-modellen stadig anvendt i stor udstrækning. Grunden var forsinkelser i produktionen af de mere moderne og avancerede kampvogne.

Panzer I blev produceret i to hovedversioner. Den originale PzKpfw IA havde en motor, der ikke var kraftig nok, og den blev derfor erstattet af PzKpfw IB, som havde en kraftigere motor samt andre forbedringer. B-modellen kan kendes på, at den er lidt længere og har et ekstra sæt vejhjul, hvilket var nødvendigt, for at der skulle være plads til den større motor. Det var flere forsøg på at skabe en version med kraftigere våben, eller en som kunne deltage i luftbårne operationer, men kun få af sådanne modeller blev produceret.

På det tidspunkt, hvor man begyndte at erstatte Panzer I med mere moderne modeller, var den allerede særdeles umoderne. Mange af de overlevende eksemplarer blev konverteret til andre typer køretøjer. Forsøgene på at montere en kraftigere bevæbning strandede på det faktum,, at køretøjet var meget lille. Det var dog stadig brugbart som en tårnløs traktor, og modellen blev blandt andet brugt til træningsformål og som ammunitionsbærer og lastbil for de tyske kampenheder. Tårnet fra disse kampvogne blev i mange tilfælde brugt til anbringelse i bunkers som en del af jordforsvaret på tyske flyvepladser under 2. verdenskrig.

Specifikationer og beskrivelse af det original køretøj på kassen.

 

Kunder der har købt dette produkt har også købt